Finnmarken på tværs, marts 2025, Norge (Vinter)

Deltagere
10
Dage
9 (2. - 10. mar 2025)
Pris
13.900 kr. / deltager

Drømmer du om at prøve vinterfjeld med ski og pulk? Så er du her garanteret en uforglemmelig 6 dages oplevelse. Finnmarken er Norges nordligste nationalpark. Dette er ren isørken, hvor store opdagelsesrejsende som Nansen og Amundsen brugte tid og kræfter på deres vej mod Nordpolen. På denne vinter tur går vi på ski med pulk hele vejen (slæder). Turen starter ved byen Karasjok, derefter tværs over Finnmarksplateauet til byen Alta. Overnatning vil foregå i vinter ekspeditions telte og det meste af turen vil være på stier i sneen. Denne tur vil have et middelsvært niveau, hvilket vil sige at man kommer til at være fysisk aktiv hele turen. Med en almindelig vandre-grundform, samt erfaring med friluftsliv så er man godt stillet. 

3 på lager

    • pr. person

Information

Generel information

Højdepunkterne på denne tur er oplevelsen af et eventyrligt vinterlandskab ude i intetheden, hvor stilheden og nordlyset vil kunne tage vejret fra de fleste (nordlys kan aldrig garanteres men indtil videre har der været 100% succesrate på vores ture).
Fra midten af ​​februar til begyndelsen af ​​maj er nok det bedste tidspunkt at se Finnmarksplateauet. Den mørke polarnat er forbi, og lyset vender tilbage med højere temperaturer og længere dage. For at deltage på denne tur, kræves en del vinterudstyr som rækker ud over en standard friluftsgarderobe. Dette ekstraudstyr, vil Vildmarksture.dk udlåne til hver enkelt deltager.

Vi efterlader byens stress og jag, og vi fokuserer på at gøre dette til en smuk og rolig udendørsoplevelse. Hver dag bringer nyt landskab, mens vi går på ski over brede åbne plateauer, frosne søer og rundt om bjerge. Vi tager os tid til at nyde miljøet og til at gøre vores teltlejre så behagelige som muligt. Vi kommer til at stå på turski hele vejen, og vi transporterer alt, hvad vi skal bruge i pulke.

Vores daglige skidistance er ca 15-20 kilometer. Den samlede distance på hele turen er ca. 80 km.

Kort dagsprogram:

  • Dag 1: Afrejse til Alta, ankomst på hotel, intromøde og klargøring
  • Dag 2: Afgang med bus til vildmarken. Vandre 5 km
  • Dag 3: Vandre 15-20 km
  • Dag 4: Vandre 15-20 km
  • Dag 5: Vandre 15-20 km
  • Dag 6: Vandre 15-20 km
  • Dag 7: Vandre 15-20 km
  • Dag 8: Vandre 5 km til Alta by, derefter incheck på hotel samt afslutningsmiddag
  • Dag 9: Hjemrejse

Beskrivelse af dagene

Dag 1:

Ankomst til Alta by med fly. Her tager vi til hotellet, hvor vi vil holde et lille intromøde samt klargøring til turen, der starter i morgen.

Dag 2 til 7:

Vi bliver transporteret med privat bus, der skal køre os 3 timer til Karasjok, en by langt inde i landet. Her vil vi blive sat af omkring bygrænsen, hvor vores rute starter. Ruten siger omkring 80 km i alt. Her skal vi gå små 15-20 kilometer om dagen. Hvor vi slår lejr diverse egnede steder. Terrænet og naturen skal nok præsentere sig selv 🙂

Dag 8:

Dagen hvor vi skal ramme Alta by.
Her vil vi blive hentet og kørt til hotellet og derefter finde noget velfortjent mad og nyde en sidste aften sammen.

Dag 9:

Udcheckning fra hotellet og hjemrejse mod Danmark.

Oplevelser undervejs

  • Nordlyset ser vi næsten altid, men det er selvfølgelig ikke noget vi kan love.
  • Der er forskellige dyr i området, som vi ofte ser. Især rensdyr, ryper og ræve er der stor sandsynlighed for at møde.

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning på hotel i Alta
  • Fællesudstyr: Førstehjælpskit, telt, kogegrej, brændstof mm.
  • Lån af pulk, ski, støvler, træksystem, skistave, pulketasker, sovepose
  • Bustransport til/fra vildmarken
  • Morgen- og aftensmad på selve vildmarksturen
  • Nødsender/sikkerhedsudstyr, GPS-udstyr, samt kort over området
  • Guide som er uddannet i vinterfriluftsliv med godt kendskab til Norges vinternatur

Mad

  • 5 x morgenmad (frysetørret dagsrationer)
  • 5 x aftensmad (frysetørret dagsrationer)

Prisen inkluderer ikke:

  • Mad/drikke, når vi ikke er i vildmarken
  • Middagsmad og snacks på selve vildmarksturen
  • Flybilletter Danmark – Alta/retur
  • Taxa til/fra lufthavnen
  • Rejseforsikring
  • Påklædning til vinterklima
  • Ekspeditionsjakke (kan lejes af vildmarksture.dk, hvis dette ønskes)
  • Liggeunderlag
  • Spisegrej

Klima

Temperaturen om dagen ligger på -12-20°C. Det kan blive -25°C om natten.
Om dagen er der som regel høj sol, men vejret i de arktiske egne kan være ustabile, så forvent derfor alt slags vejr (dog ingen regn).

Sværhedsgrad: 🔥🔥🔥

  • Turen kategoriseres som niveau 3 jf. vores niveauinddeling
  • En god og stabil fysisk form kræves
  • Ligeledes erfaring med friluftsliv er et krav
  • Vi skal vandre med ski i til tider kuperet terræn. De fleste af dagene vil være på 15-20 km
  • Alt friluftsliv bliver sværere og mere udfordrende i frost, så det er vigtigt at du kender dig selv og ved at du kan holde humøret oppe.
  • Når vi først står i vildmarken, er der ingen vej tilbage. Der vil ikke være mulighed for at melde fra turen undervejs.

Turforberedelse

Denne tur beskrives som medium hård. Du skal være i god fysisk form og være i stand til at trække din egen pulk, indeholdene dit eget udstyr, sovepose, liggeunderlag, telt, kogegrej, mm. på hele turen. Vi forventer, at du har vandret (trænet) inden turen, gerne med fuld oppakning eller på anden måde er i god fysisk form.

Sikkerhed

Hos vildmarksture.dk, går vi meget op i sikkerheden. Vi har altid GPS med nødsender, fysisk kort og kompas, samt ekstern enhed med GPS kort over området. Vi er ikke kontaktbare når vi befinder os i vildmarken

Overnatning

  • 2 overnatninger i Alta by på hotel (før og efter vildmarksturen)
  • 6 overnatninger i telt i Finnmarken nationalpark
  • Teltet deles med anden deltager, hvor vi sætter deltagerne sammen i teltene efter køn og alder
  • Hotellet er også i delt dobbeltværelse med mindre man har tilkøbt enkeltværelse

Det med småt

Vær opmærksom på, at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan medføre ændringer i programmet. Bemærk, at deltagelse i vildmarksture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Læs grundigt vores rejsebetingelser (link) vildmarksture.dk ApS tager forbehold for programændringer, prisændringer, tryk- og tastefejl.
Der er rigtig mange ting at holde styr på, når man skal på vintertur. Ski+pulk+træksystem vil guiden transportere samlet til Norge til alle deltagere. Skistøvler, pulketaske, sovepose, mad mm. får deltagerne udleveret inden afrejse. Det skal I selv have med til Norge. Herunder vises en liste med, hvad I selv skal anskaffe, og hvad I får udleveret til låns af Vildmarksture.dk.

Disse ting udleveres af vildmarksture.dk i Norge:

  • Ski + skistave
  • Pulk + trækstativ til pulk 

Disse ting udleveres til alle deltagere, hvorefter deltageren selv skal medbringe det til Norge: 

  • Skistøvler
  • Tasker til pulk
  • Træksele til pulk 
  • Sovepose
  • Spændebånd til Pulktaskerne
  • 1 stk. 5 liter dunk til benzin 
  • Telt eller gryde+snepløkker+sneskovl
  • Mad:  6 x morgen + 6 x aften 

Disse ting skal I selv medbringe: 

  • Liggeunderlag: Oppusteligt liggeunderlag, samt skumliggeunderlag
  • Termoflaske (min 1 liter med kop i toppen) 
  • Nalgene drikkedunk 1 liter
  • Cover til Nalgene mod frost
  • Pandelampe
  • Drybags til at opdele ting
  • Skibriller + Solbriller
  • Indersovepose (kan evt lånes)
  • 6 x frokost (fx nudler) 
Pakkeliste (Sommer) Pakkeliste (Vinter)
Michael Lykke

Spørgsmål til turen?

Hold dig ikke tilbage, skriv endelig til os hvis du har selv det mindste spørgsmål.